Fladskærms-tv for feinschmeckere

null

Bild 3.65 er nyeste model i Loewes OLED tv-serie, og som navnet antyder, er der tale om en skærm i det populære storformat, der lige nu går som varmt brød herhjemme. På trods af den store skærmstørrelse på 65 tommer (164 cm), måler den ultra-tynde skærm kun 4,6 mm i dybden og virker dermed let i sit udtryk. 

Fladskærms-tv’et kommer med den nyeste generation af OLED-skærme. OLED-teknologien benytter selvlysende pixels, også kaldet organiske lysdioder. Der er ingen baggrundsbelysning, så når der ikke er aktive pixels, syner skærmen komplet sort. 

Den kraftige 2 x 40 watt (80W) integrerede fronthøjttaler med lukket bass reflex sikrer ifølge Loewe en voluminøs lyd, der fylder rummet. Det er muligt at høre musik i trådløse hovedtelefoner eller streame musik fra en smartphone eller tablet direkte til fjernsynet via Bluetooth. Apps til eksempelvis Tidal, der giver adgang til et hav af musiknumre, samt Amazon Video, Maxdome og YouTube er installeret på forhånd. 

Designerne har taget højde for, at feinschmecker-tv’et skal kunne stilles frit i et rum: I 360-graders designet er der nemlig inkluderet et stofbetræk på bagsiden, der skjuler de stik og kabler, man helst er fri for at se på.

Loewe bild 3.65 leveres med bordstand og indbyggede højttalere, så tv’et kan tilsluttes så snart det er pakket ud. Foretrækker man at have tv’et stående på gulvet eller hængende på væggen, kan man tilkøbe en gulvstand (billedet) eller et vægbeslag.

Loewe bild 3.65 fås i farverne Graphite Grey eller Light Grey til en vejledende udsalgspris fra 39.999 kroner.

Foto: Pressefoto/Loewe PR

Specifikationer

 Skærmdiagonal: 65“ (164 cm)

Display 65”: OLED display teknologi / Dolby Vision / HDR 10 / HLG

Opløsning: Ultra HD resolution 3840 x 2160, OLED

Modtagelse: DVB-T2 | DVB-C | DVB-S2

Tilslutninger: 4 x HDMI med HDCP 2.2 / 1 x USB 3.0 / 2 x USB 2.0 / LAN network connection / integrated WLAN / Bluetooth

Lyd: 2 x 40 watt stereo sound system