Dokumenter afslører nyt Samsung VR headset til Windows

null

Med hensyn til Windows Mixed Reality headset, så er den generelle opfattelse, at et af de bedste VR-eksempler er Samsungs HMD Odyssey, som blev lanceret i november sidste år.

Nu ser det ud til, at Samsung er klar til anden runde. Road to VR har gravet i papirerne hos Federal Communications Commission (FCC), og her har de fundet dokumenter vedrørende Samsungs kommende VR-headset.

Ifølge FCC-dokumenterne kommer Samsung HMD Odyssey Plus med 110 graders synsvinkel og en opløsning på 1440 × 1600 (per øje), det samme som forgængeren.

Vi kan også forvente en række mindre justeringer, som især fokuserer på komforten. Blandt andet nævnes "bredere øjenramme og mere plads ved næseryggen" samt "dugfri glas" i specifikationerne. Nedenunder er der et diagram, hvor du kan se forskellen på HMD Odyssey Plus (t.v.) and Samsungs 1. generations headset (t.h.).

Foto: Samsung

Foto: Samsung

Mærkeligt nok står der også i dokumenterne, at HMD Odyssey Plus kommer med AMOLED+SFS skærme, men her må vi indrømme, at vi ikke rigtigt ved, hvad SFS står for.

Ifølge Road to VR kan det dog have noget med at gøre, at Samsung forsøger at adressere problemerne med den såkaldte "screen-door" effekt. (Det er, når de meget tynde linjer mellem pixlerne bliver synlige.)

Selv om vi ikke kender den nøjagtige dato for lanceringen af Samsung HMD Odyssey Plus, så er det faktum, at dokumenterne er indsendt til FCC for certificering, et tegn på, at det ikke varer lang tid, før vi får dem at se i butikkerne. Vi holder øje med udviklingen.