De bedste Ultrabooks 2018: Vi anmelder de lette og tynde laptops

Best Ultrabooks
These are the top 5 Ultrabooks that we've reviewed so far, always updated

De bedste Ultrabooks er for nogle det ultimative statussymbol i skolen og på landets læreanstalter. Mens andre bruger lidt klodsede Chromebooks eller HP Pavilions, kan du hive en meget tyndere, lettere og hurtigere maskine, pakket med hurtige SSD'er og processorer frem fra skoletasken. Du får et værktøj, der kan måle sig med de bedste pc'er.

Med disse tynde og lette moderne computere handler det lige så meget om "bærbarhed" og håndtering som om "hestekræfter". Du skal ikke bekymre dig om, at maskinen kan "fryse" midt i et vigtigt projekt eller at den er ved at løbe tør for batteri midt i timen.

Med denne opdaterede liste har vi udvalgt de 10 bedste Ultrabooks, du kan få lige nu. Fra mærker, der har domineret pc-markedet i årevis, som HP og Dell, til dem, der for nylig er kommet på banen, som Huawei. Vi har testet alle 10 bærbare computere herunder for design, ydeevne, værdi og batterilevetid - så du kan selv afgøre, hvilken model der er den bedste Ultrabook til dig.

  • Nogle links i denne artikel henviser til artikler, der er skrevet på engelsk. Vi arbejder løbende på, at flere sider bliver vist på dansk.

1. Huawei MateBook X Pro

Ny "bedste ultrabook-laptop" i 2018

CPU: 8. generation Intel Core i5 eller i7 | Grafik: Nvidia GeForce MX150 (2 GB), Intel UHD Graphics 620 | RAM: 8GB eller 16GB | Skærm: 13,3 tommer 3K (3000 x 2000), touch | Lagringsplads: 256 GB eller 512 GB SSD

Fantastisk design
Toppræstation
Mærkelige placering af webcam

Det er sjældent af se en en ultrabook, der bare blæser alle andre på markedet af banen, men Huawei MateBook X Pro er et sådant fænomen. Dette teknologiske vidunder indeholder komponenter og ydelse i en pakke, der må gøre MacBook misundelig. På toppen af det hele får du en berøringsskærm med 3K opløsning, der er lige så god som resten af maskinen.

Læs hele anmeldelsen af (på engelsk): Huawei MateBook X Pro

2. Dell XPS 13

Indbegrebet af en Ultrabook

CPU: 8. generation Intel Core i5 – i7 | Grafik: Intel UHD Graphics 620 | RAM: 4GB – 16GB | Skærm: 13.3 tommer FHD (1,920 x 1,080; non-touch) – QHD+ (3,200 x 1,800; touchscreen) | Lagringsplads: 128GB – 1TB SSD

Centreret IR webcam
Lækkert nyt design
Dyr startpris
Hvid udgave koster ekstra

Med en vægt på bare 1,21 kilo og en tykkelse på under 0,7 centimeter på det tyndeste sted er denne Dell XPS 13 indbegrebet af en Ultrabook. Til gengæld er den ikke den billigste mulighed, især ikke nu, hvor udgaven med Intel Core i3-konfigurationen ikke kan fås mere. Men den er altså et fremragende eksempel på, hvordan en suveræn notebook kan se ud. Den kommer selvfølgelig med den seneste 8. generation Intel Core i5 og i7 processor, men derudover har den en trio af USB Type-C porte, og muligheden for en udgave i farven Alpine White, som vi simpelthen ikke kan stå for.

Læs hele anmeldelsen: Dell XPS 13

3. Lenovo Yoga 920

Pefekt eksempel på en hybrid bærbar

CPU: 8. generation Intel Core i5 – i7 | Grafik: Intel UHD Graphics 620 | Screen: 13.9 tommer FHD (1,920 x 1,080) – UHD (3,840 x 2,160) | Lagringsplads: 256GB – 1TB SSD

Fint design
OK ydelse
Tastatur er irriterende i tablet-mode
Larmer under køling

Der findes få Ultrabooks, der er så elegant designet som Lenovos Yoga 920. Det er en to-i-én bærbar, som bare er lækker at se på, og i modsætning til de nærmeste konkurrenter, eksempelvis Microsofts Surface Book 2, så er den prismæssigt til at komme i nærheden af. For rimelige penge får man en lækker bærbar i flot metal-finish, der kan vendes til en tablet med ekstra muligheder. Hertil kommer, at det smukke chassis huser den nyeste 8. generation Intel processor - hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt ydelse er et problem.

Læs hele anmeldelsen: Lenovo Yoga 920

4. HP Spectre 13

Quad-core med stil

CPU: Intel Core i5 - i7 | GPU: Intel UHD Graphics 620 | RAM: 8GB | Display: 13,3 tommer FHD (1920 x 1080) | Lagringsplads: 256 GB - 1 TB NVMe M.2 SSD

Smukt design
Kraftfuld hardware
Dårlig batterilevetid
Få porte

Når du første gang betragter HP Spectre 13 er sandsynligheden for, at du lader sig forblænde af udseendet, ganske stor. HP har taget udgangspunktet i Spectre, som allerede var en ganske attraktiv model, givet den en gang guld og spækket den med "indmad", så den bliver særdeles konkurrencedygtig. Det er en af de første Ultrabook-maskiner med Quad-core-processor, og 2017-udgaven af Spectre 13 mere end fordobler processor-ydelsen sammenlignet med de fleste konkurrenter. Dette går naturligvis ud over batteriets levetid, men da det kan holde i omkring 6 timer, er batteriet alligevel godkendt.

Læs hele anmeldelsen (på engelsk): HP Spectre 13

5. Razer Blade Stealth

Lad dig ikke narre: dette er mere end en bærbar for gamere

CPU: Intel Core i7 | Grafik: Intel HD Graphics 620 – Intel UHD Graphics 620 | RAM: 16GB | Skærm: 12.5 tommer UHD (3,840 x 2,160) – 13.3 tommer QHD+ (3,200 x 1,800) | Lagringsplads: 256GB – 1TB PCIe SSD

Stor, klar skærm
Flot gun-metal udgave
Kort batterilevetid
Ingen 4K skærm

Det er en udbredt misforståelse, at Razer kun laver bærbare beregnet til spil. Selv om firmaet forsøgte at overbevise tvivlerne om dette allerede i 2016, da de lancerede Blade Stealth, så er det nok først nu, at det lykkes. Den nyeste udgave af Razer Blade Stealth har en 13.3 tommer QHD skærm, og selv om der ikke er mulighed for 4K, så leverer denne Ultrabook kræfter nok til, at det er kompromiset værd.

Læs hele anmeldelsen: Razer Blade Stealth

6. HP Spectre x360

Ultralet Ultrabook nu med Kaby Lake-ydelse

CPU: Intel Core i5 – i7 | Grafik: Intel HD Graphics 620 | RAM: 4GB – 16GB | Skærm: 13.3 tommer, FHD (1,920 x 1,080) – UHD (3,840 x 2,160) | Lagringsplads: 256GB – 1TB SSD

Ultra tynd og let
Lang batterilevetid - hurtig opladning
Mangler SD kortlæser
Bred kant

Selv om HP Spectre x360 er blandt de første bærbare, der indeholder en 7. generations Kaby Lake processor, så er der tale om mere end en CPU-opgradering. Selvfølgelig er denne to-i-én Ultrabook hurtigere end sidste års model, men den er også tyndere og lettere - for slet ikke at tale om, at den ser bedre ud. Det gælder lige fra det redesignede HP logo til det noget bedre tastatur. Spectre x360 er værd at holde øje med - også selv om port-udvalget er lidt begrænset.

Læs hele anmeldelsen: HP Spectre x360 

7. Asus ZenBook 3

Bedre end MacBook

CPU: Intel Core i5 – i7 | Grafik: Intel HD Graphics 620 | RAM: 16GB | Skærm: 12.5 tommer FHD (1,920 x 1,080) | Lagringsplads: 512GB SSD

Krystalklar skærm
Let og meget mobil
Underlig placering af fingeraftrykslæser
Kun 1 USB-C port

Enhver, der kender til Apples tyndeste og letteste bærbare, burde kaste et blik på denne Asus ZenBook 3 og sammenligne den med den berømte 12 tommer MacBook. Lighederne er store, men kigger man på specifikationerne, så er der tydelig forskel. ZenBook 3 kommer med valget mellem en Intel Core i5 eller i7 processor (U-serien), og i betragtning af, at den kun er 1,27 centimeter tyk og vejer blot et kilo, så har den en vild ydelse. Port-udvalget er sparsomt, men det kan man godt se bort fra.

Læs hele anmeldelsen: Asus ZenBook 3

Best Ultrabooks

8. Asus ZenBook UX310

Glimrende Ultrabook til en rimelig pris

CPU: Intel Core i3 – Core i7 | Grafik: Intel HD Graphics 620 | RAM: 4GB – 16GB | Skærm: 13.3 tommer, FHD (1,920 x 1,080) – QHD+ (3,200 x 1,800) | Lagringsplads: 500GB – 1TB HDD; 500GB – 1TB SSD

Ufattelig tynd og let
Klar antirefleks skærm
Svag grafik
Dårlige højttalere

Det er som nævnt ingen hemmelighed, at Apple på det seneste har forsømt deres Macbook Air, men i mange tilfælde kan en Ultrabook være lige så god - om ikke bedre. For eksempel denne Asus ZenBook UX310, som er en længe ventet opfølger til den prisvindende ZenBook UX305. Med en 7. generation Intel Kaby Lake-processor, 178-graders roterende QHD+ skærm, USB-C port og et gennemført aluminium-chassis, er denne bærbar et bud på en værdig afløser på MacBook Airs trone.

 Læs hele anmeldelsen: Asus ZenBook UX310

best ultrabook

9. Microsoft Surface Laptop

Et vidunderbarn

CPU: Intel Core i5 – i7 | Grafik: Intel HD Graphics 620 – Iris Plus Graphics 640 | RAM: 4GB – 16GB | Skærm: 13.5-inch, 2,256 x 1,504 PixelSense display | Lagringsplads: 128GB – 512GB SSD

Lækkert design
Stærk konstruktion
Begrænset Windows 10 S
Ingen USB-C

Nej, dette er ikke bare en hvilken som helst Surface Book, det er en fuldblods traditionel bærbar computer (om end den har touchscreen), som Microsoft har designet. Tastaturet er dekoreret med importeret italiensk Alcantara-materiale, den har en lækker 13.5 tommer, 3:2 PixelSense skærm, så der er ingen grund til at betvivle maskinens værdi, og graver man endnu dybere, finder man en notebook, der er mere kompetent end Apples noget dyrere 12 tommer MacBook. 

Læs hele anmeldelsen: Microsoft Surface Laptop

10. Lenovo Yoga 730

Tynd og prisvenlig

CPU: Intel Core i5 – i7 | Grafik: Intel HD Graphics 620 | RAM: 8GB – 8GB | Skærm: 13,3 tommer, 2,160 x 1,440 | Lagringsplads: 256GB – 512GB

Budgetvenlig
Kraftfuld
Kort batterilevetid

Er du på jagt efter en prisvenlig ultrabook, som du kan bruge arbedsrelateret uden at skulle spendere en formue, er Lenovo Yoga 730 et godt valg. Den har ikke verdens længste batterilevetid, men taget det hurtige SSD i betragtning samt quad-core processor og 8 GB RAM, får du meget for pengene. Du får en af de bedste ultrabooks på markedet med denne Lenovo Yoga 730.

Læs hele anmeldelsen (på engelsk): Lenovo Yoga 730

Se denne video med syv ting du bør overveje, før du køber en bærbar. 

  Bill Thomas og Gabe Carey har også bidraget til denne artikel