Vores første indtryk af Huawei Mate 20 review

Ikke så prangende som Mate 20 Pro, men med solide specifikationer til en lavere pris

Hvad er en hands on-anmeldelse?

Tidlig dom

Standard-udgaven, Mate 20 behøver ikke de tjekkede, fremtids-orienterede features fra Pro-versionen for at være en kraftfuld, attraktiv telefon.

For

  • +

    Ekstremt kraftfuld

  • +

    Stærkt triple-kamera setup

  • +

    Billigere end visse topmodeller

Imod

  • -

    Ikke lige så cool som Mate 20 Pro

  • -

    Gennemsnitligt design

  • -

    Prisen ligger for tæt på 20 Pro

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Selv om mellemklasse-telefonen, Huawei Mate 20 Lite, der kom i maj måned, bærer det samme navn, er Huawei Mate 20 en ægte topmodel og har nogle af de bedste specifikationer på markedet.

Men det betyder ikke, at det er den mest kraftfulde telefon i denne serie: Huawei Mate 20 Pro bliver lanceret sammen med denne version, og den har de samme specifikationer med et antal væsentlige tilføjelser. 

Huawei Mate 20 har dog rigeligt at prale af med en skarp 6,53”-skærm såvel som en kraftfuld Kirin 980-processor, som er den første 7nm-chip i en Android. Og så selvfølgelig de tre kameraer på bagsiden – et med standard-linse, et tele og et ultra-vidvinkel – alle med Leica-optik.

Men standard-versionen er dog uden nogle af de mest interessante features fra Pro-udgaven, herunder en fingeraftrykslæser på selve skærmen og muligheden for trådløst at oplade andre enheder. Ligesom sidste års Mate 10, risikerer den nye Mate 20 dog komme til at ligge i skyggen af den mere overdådige Pro-udgave.

Det ville dog være en skam at overse denne telefon: Huawei Mate 20 har mere at byde på, end både Mate 20 Lite og forskellige konkurrerende topmodeller. 

Ved første øjekast har Mate 20 en række features, som vil begynde at dukke op i næste års smartphones, men Huawei Mate 20 har tilstrækkeligt med kræfter og kvalitet til at tilfredsstille forbrugere i dag. 

Huawei Mate 20

Huawei Mate 20 udgivelsesdato og pris

Udgivelsesdatoen for Mate 20 er ifølge Huawei ‘snart’, hvor lande som England, Frankrig, Italien vil være de første til at få den nye smartphone. Forudbestillinger starter i dag ifølge Huawei.

Vi har mere præcise detaljer om prisen. Huawei Mate 20 med 128GB lagerplads og 4GB RAM koster €799 (omkring 6.000 kroner). Den større Mate 20 med 128GB og 6GB RAM koster €849 (omkring 6.350 kroner). 

Design

Med en flad glasskærm på fronten og en fingeraftrykslæser på bagsiden, minder Huawei Mate 20 en hel del om andre Android-smartphones på markedet. Men denne lighed stopper cirka to tredjedele oppe på Mate 20’s bagside, hvor en trio af kameraer sammen med dens kamera-flash er samlet i et 2x2 gitter.

Det er et nyt look for smartphones – med fuldt overlæg, faktisk. Under en forpremiere pointerede en repræsentant fra Huawei, at det specielle kamera-arrangement ville fortælle forbipasserende, hvilken telefon du bruger. På samme måde har LG V40 sine tre kameraer liggende på en vandret linje, så dens ellers gennemsnitlige design alligevel skiller sig ud. 

Standard-modellen, Huawei Mate 20, har ikke de kurvede Samsung-inspirerede kanter fra Pro-versionen, og den flade forside ser derfor mere almindelig ud i forhold til andre smartphones. 

Til forskel fra dens mere kraftfulde søster, har Mate 20 et lille, men markant indhak øverst på skærmen (som Huawei har givet det poetiske navn, “dugdråbe”), der huser telefonens enlige front-kamera. Det er ikke det værste indhak, vi har set, men det er temmelig markant.

Huawei Mate 20

Både Mate 20 og Mate 20 Pro er tilgængelig i fem farver. De sorte, pink og blå-til-lilla Twilight-toner har en blank finish på telefonens glasbagside, men de to andre – Midnight Blue og Emerald Green – har en ekstra detalje: en overflade med en tekstur, som giver en mere stoflig fornemmelse.

Dette såkaldte "hyper optical display pattern", består af let forhøjede striber, som ifølge Huawei skulle være mere modstandsdygtige over for fedtfingre. Det giver også et lidt bedre greb, hvilket er nyttigt for de brugere, der måtte være tilstrækkeligt modige til at bære rundt på deres dyre smartphone uden et cover.

En Huawei-repræsentant sammenlignede fornemmelsen med den, man får fra en vinylskive, men vi oplevede forhøjningerne som endnu mere subtile, så telefonen vil stadigvæk glide nemt ned i en lomme.

Og i tråd med andre førende smartphones har Huawei Mate 20 en IP68-certificeret vand- og støvtæthed. 

Huawei Mate 20 hands-on galleri

Skærm

For en gangs skyld har en standard-udgave en større skærm end dens mere kraftfulde søstermodel – i dette tilfælde Mate 20 Pro med sin 6,39” skærm. Huawei Mate 20 har en 6,53” LCD-skærm med HD-opløsning (2.244 x 1.080) og et 18.7:9 skærmforhold.

Selv om den ganske vist er mindre imponerende end den OLED HDR-skærm, man finder på Mate 20 Pro, så er det stadigvæk en glimrende skærm, som i det mindste på papiret kan måle sig med andre Android-telefoner i high-end klassen. 

Ved første øjekast, virker den klar og skarp – du ville formentlig ikke bemærke forskellen med mindre du så de to ved siden af hinanden.

Huawei Mate 20

Brugerflade og ydeevne

Huawei Mate 20 kører Android 9 Pie allerede fra starten med Huawei's egen EMUI 9-brugerflade ovenpå. 

Ved en forpremiere bekendtgjorde Huawei, at de har trukket det enorme antal indstillingsmuligheder i Mate 10 ned, så der i Mate 20 nu var 10% færre. Det er dog en tvivlsom bedrift, som kun de færreste vil bemærke: i vores test var telefonens indstillinger stadigvæk et kompliceret sammensurium at muligheder.

Huawei Mate 20 kan måske ikke de samme tricks som sin Pro-søster, men begge telefoner er drevet at en octa-core Kirin 980-processor, som Huawei hævdede uden problemer ville overgå den anden førende “System on a Chip” til Android-telefoner, Snapdragon 845. 

Kirin 980'erens otte kerner er fordelt på fire små, to mellemstore og to store kerner, hvilket i teorien vil tillade telefonerne at bruge dem i de kombinationer, som mest effektivt matcher processor-kravene til de aktuelle opgaver.

Dette skulle resultere i et lavere strømforbrug på grund af en højere effektivitet. Mate 20 kommer i hvert fald hurtigt nok igennem apps, selvom vi gerne ville have set den oppe imod andre Snapdragon-baserede telefoner, for at opleve hvor meget telefonen i virkeligheden drager fordel af, hvad der kunne være den hurtigste chip på Android-markedet.

Chippen kører også dobbelte neurale processor-enheder for at drive telefonens forskellige AI-opgaver. Det indbefatter Huawei’s smart lens-funktion, som angiveligt genkender mennesker, steder og produkter i stil med Google Lens. 

Med hensyn til RAM, kommer Huawei Mate 20 i 4GB og 6GB-konfigurationer, selv om vi er nødt til at vente og se, hvilke udgaver der bliver tilgængelige på disse kanter. 

Mate 20 er forsynet med 128GB-lager, og den har mulighed for at tilføje ekstra lagerplads på op til 256GB… i det specielle NanoSD-format. 

Man kan dog sætte et af disse hukommelseskort ind i toppen eller bunden af en ny dobbeltsidet SIM-kortplads, selv om det så på den anden side vil betyde, at man ikke kan køre med to SIM-kort. Beslutninger, beslutninger.

Huawei Mate 20

Kamera

Huawei Mate 20 har det samme udvalg med tre kameraer som Mate 20 Pro, selv om det har færre megapixels i to af dem. Det har en 12MP f/1.8 primær linse, en 8MP f/2.4 telelinse med 3x optisk zoom (parret med OIS) og et 16MP f/2.2 vidvinkel-kamera med autofokus. 

Mate 20's front-kamera har en 24MP f/2.0-linse, som leverer skarpe billeder. Alle Mate 20-linser har Leica-optik, som forventet med Huawei.

Med andre ord har vi en trio der svarer til andre telefoner med tre-dobbelte kameraer, selv om Huawei’s telelinse når en smule længere end LG V40's 2x optiske zoom.

Ligesom i forgængeren har Mate 20 en bred vifte af interessante kamera-indstillinger, som kan udnytte de tre linser. 

Der ikke nogen triple-shot gimmick her, heller ikke en motion-trick funktion. I stedet er Mate 20’s indstillinger mere pragmatiske, og tæller blandt en dybdeskarpheds-funktion, hvor man kan lege med indstillinger for blænde, ISO og lukkerhastigheder manuelt.

Mange af disse funktioner er ganske vist ført videre fra den Huawei P20, som kom ud tidligere i år. Og så er der selvfølgelig et beauty mode.

Huawei Mate 20

Batteri

Huawei Mate 20 har et velvoksent 4.000mAh-batteri. Det er ikke det største batteri i smartphone-verdenen, men det er på niveau med tidligere Huawei-telefoner. 

Mate 20 virker med 40W-rated SuperCharge, som dog er en mindre imponerende rate end hos Mate 20 Pro.

Mate 20 Pro kan oplade 70% af batteriet på en halv time, og Huawei lover, at Mate 20 vil oplade “hurtigt”, så vore tests vil fortælle, hvor meget den lider under at være det mindst udviklede barn af de to. En anden tjekket funktion, som Mate 20 ikke fik i denne omgang, er trådløs opladning.

Huawei Mate 20

Tidlig vurdering

Huawei Mate 20 er en kraftfuld telefon, som når det gælder specifikationer, kun kommer til kort på nogle få områder i forhold til Mate 20 Pro. Den har den bedste moderne teknologi med pålidelige, omend usexede mekanismer, en imponerende processor og en anderledes og velfungerende kamera-pakke.

Om telefonen i virkeligheden savner de mere prangende features fra Mate 20 Pro, er måske et temperaments-spørgsmål. Du må spørge dig selv: har du brug for en skærm-baseret fingeraftrykslæser, ansigtsgenkendelse, en bedre og buet skærm eller muligheden for trådløst at oplade andre enheder? Er det værd at betale den højere pris for?

Ved at droppe disse features og holde sig til det grundlæggende, har Mate 20 barberet noget af prisen, uden at det går ud over ydeevnen. Den ligner måske mange andre smartphones, når man ser den forfra (kamera-udvalget giver den en ret markant bagside), men Mate 20 er en aldeles fornuftig telefon, når man tager det hele i betragtning.

Vi må se, hvordan telefonen klarer sig i mere tilbundsgående testforløb, men umiddelbart kunne Mate 20 vise sig at være en seriøs underhund, især for dem, som gerne vil have en smartphone i den bedste ende, men som prismæssigt ikke er villige til at bevæge sig ret langt væk fra mellemklassen. 

Hvad er en hands on-anmeldelse?

”Hands on-anmeldelser” er journalistens førstehåndsindtryk af et produkt og baseret på, at vedkommende har brugt noget tid på dette. Det kan være nogle få øjeblikke eller et par timer. Det vigtige er, at vi personligt har haft mulighed for at røre ved produktet og kan give et indtryk af, hvordan det er i brug, selvom dette stadig er med forbehold. For mere information henviser vi til TechRadar's Reviews Guarantee.