Anmeldelse: OnePlus 3

OnePlus har endelig en ægte flagskibs-dræber

TechRadar Konklusion

Det kinesiske firma har adresseret en række af de problemer, som brugerne oplevede med forgængeren. De har pakket OnePlus 3 ind i et lækkert design og har formået at holde prisen tilstrækkelig langt nede til at den nye model kan hævde sig blandt de mere etablerede navne på markedet.

For

  • +

    Lækkert design

  • +

    Masser af kræfter

  • +

    Overkommelig pris

Imod

  • -

    Kun 64GB, ingen microSD-stik

  • -

    Fuld HD-opløsning

  • -

    Kameraet kunne være bedre

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Opdatering: Android Oreo er udrullet til OnePlus 3. Men hvis du vil have en endnu større opgradering, har du heldet med dig, for OnePlus 5T er netop kommet på markedet. 

Tredje gang er lykkens gang, ikke sandt? Det er i hvert fald hvad OnePlus håber på med deres tredje-generations smartphone, OnePlus 3.

Helt i tråd med deres 'Never Settle'-mantra, bevæger OnePlus sig fremad med deres 'flagskib-specifikationer til den halve pris'-strategi, og med den nye OnePlus 3 tegner det godt.

Efter deres umiddelbare succes med OnePlus One i 2014, var efterfølgeren fra den kinesiske producent en smule skuffende, og OnePlus 2 nåede ikke de samme højder som forgængeren.

OnePlus var om noget offer for deres egen succes, da forventningerne til den næste udgave lå langt over, hvad det stadigvæk relativt lille firma var i stand til at levere.

OnePlus-grundlæggeren, Carl Pei, fortalte os til en præsentation af OnePlus 3, at "folk havde meget, meget høje forventninger. Vi var heldige med den første enhed, og folk ville have mere. Vi er nødt til at afpasse forventningerne med det, vi er i stand til". 

OnePlus 3 specifikationer

Vægt: 158g
Dimensioner: 152,7 x 74,7 x 7,4mm
OS: Android 6.0.1
Skærmstørrelse: 5,5-tommer
Opløsning: 1080 x 1920
CPU: Snapdragon 820
RAM: 6GB
Lager: 64GB
Batteri: 3.000mAh
Bagside-kamera: 16MP
Front-kamera: 8MP
 

Som man kunne forvente fra en topmodel, som kun koster omkring 3.000 kroner, så har OnePlus ganske rigtig været nødt til at afpasse telefonens features i forhold til forventningerne, men med OnePlus 3 er de indgåede kompromiser mere acceptable. 

Der er ingen QHD-opløsning (man må klare sig med fuld HD), ej heller er der et microSD-stik, og brugeren har kun en mulighed, når det gælder internt lager, nemlig 64GB. Men man kan tilgive disse relativt beskedne begrænsninger og i stedet glæde sig over det kraftfulde chipset, det lækre design og den fine ydeevne, som OnePlus 3 tilbyder, dette er firmaets bedste enhed til dato.

Med en Snapdragon 820-processor, 6GB RAM, et 16MP-kamera bagpå, et 8MP på fronten, fingeraftrykslæser og et hurtigt-opladende 3.000mAh-batteri, så har OnePlus 3 værktøjerne – i hvert fald på papiret – til at tage kampen op mod de store navne.

OnePlus 2 skulle have været 2016’s ‘Flagship Killer’, og selv om den var et godt stykke fra at leve op til den påstand, så kan OnePlus 3 meget vel være i stand til at opnå titlen.

OnePlus 3 pris og lancering 

  • Lanceret juni 2016 
  • Produktionen stoppede i november 2016 

OnePlus 3 kostede 2.990 kroner da den blev lanceret i 2016, og den pris har ikke ændret sig siden. Blot seks måneder efter lanceringen, stoppede OnePlus produktionen af 3-modellen samtidigt med at de annoncerede udgivelsen af dens mere kraftfulde broder, OnePlus 3T.

Siden da er også OnePlus 3T gået ud af produktion og selv OnePlus 5 er kommet og gået, og er nu erstattet af OnePlus 5T, som ligger til en pris på omkring 3.990 kroner.

RIP OnePlus 3.

Design

  • Det første design i rent metal fra OnePlus gør den langt mere attraktiv end tidligere versioner 
  • Ny Soft Gold-version giver et lysere alternativ til den grå standardfarve 
  • OnePlus 3 har en mute-knap, som mange andre Android-telefoner ikke har 

Den helt store forskel på OnePlus 2 og OnePlus 3 er designet. Hos den oprindelige OnePlus One tilgav man det noget plastikagtige look, fordi telefonen i øvrigt gav utrolig meget for pengene, men da OnePlus 2 kom frem, ville de fleste gerne have haft noget mere end det de rent faktisk fik.

Heldigvis har OnePlus lyttet til brugernes ønske om et mere tidssvarende design og leveret den første uni-body smartphone i metal, skåret fra et enkelt stykke aluminium.

Resultatet er nydeligt. Metalhuset markerer evolutionen af OnePlus-brandet fra et lidt famlende nystartet firma til et mærke, der ved hvad det foretager sig, og ved hvad folk gerne vil have. OnePlus 3 er ikke banebrydende med hensyn til design – der er både mindelser om iPhone, HTC og Samsung – men den ser godt ud og ligger godt i hånden.

OnePlus 3

Man kan vælge mellem to forskellige farver. Graphite (stort set det samme som Space Grey) var tilgængelig fra lancering, og senere var der også mulighed for at vælge Soft Gold – en farve hvor ordet ‘Soft’ virkelig er yderst passende.

I visse belysninger ligner den gyldne finish nærmest sølv, men den er behagelig underspillet, og meget mere smagfuld end de lidt skrigende Rose Gold-nuancer, man har set siden.

Rundt om forsiden har man en hvid ramme i stedet for den sorte på Graphite-modellen, hvilket giver Soft Gold OnePlus 3 en lysere og klarere fremtoning.

OnePlus 3

Det er en skam at OnePlus ikke har taget smartphone-designet i en ny retning, men et hurtigt kig på topmodellerne fra de største producenter, viser at de i høj grad – hvordan skal vi sige det – ‘låner’ fra hinanden, når det handler om design.

Set direkte forfra er OnePlus 3 ikke noget særligt – det er en forholdsvis almindelig sort (eller hvid, hvis man vælger Soft Gold) klods beklædt med Gorilla Glass 4, hvor det vigtigste kendetegn er den forsænkede ovale fingeraftryks-læser / hjem-knap under skærmen.

Fingeraftrykslæseren er meget hurtigere til sit arbejde end den var på OnePlus 2. OnePlus opgiver hastigheden til 0,3 sekunder. Selv om vi ikke kan bekræfte, at det er den nøjagtige hastighed, så var den i hvert fald imponerende hurtig, og vi oplevede ingen problemer, når vi brugte den. OnePlus siger, at den er hurtigere end Apple's Touch ID, og vi er tilbøjelige til at tro dem.

På hver side af fingeraftryks-læseren finder man berøringsfølsomme navigationsknapper, som kun er synlige, når man rører ved dem, og viser en enkelt hvid LED, som lyser op i et par sekunder, inden den forsvinder igen.

OnePlus 3

Knapperne fungerer godt og er nemme at ramme, og man kan programmere dem under indstillinger, så man har mulighed for at udføre andre funktioner ved at holde fingeren på knappen end ved et almindeligt tryk. Man kan også bytte om på dem – så hvis man foretrækker at tilbage-knappen sidder til højre i stedet for til venstre, så kan man sagtens gøre det.

Såvel som det hærdede Gorilla Glas på fronten af telefonen, har OnePlus også inkluderet en fabriksinstalleret skærmbeskyttelse til at modvirke ridser, men den er en smule irriterende. Den dækker ikke hele skærmen, og til tider kunne man se kanten af beskyttelseslaget hele vejen ned langs siden af billedet på skærmen, hvilket virker ret forstyrrende i forhold til det man ser på skærmen.

Heldigvis er det ret enkelt at fjerne den, og den behøver ikke efterlade nogen klistret belægning på glasset – men man vil næppe undgå luftbobler, hvis man prøver selv at installere den igen, så man skal være sikker i sin sag, inden man piller den af.

På venstre side af den 7,35mm tykke OnePlus 3 finder man volumen- og notifikations-knapperne. Den sidstnævnte har tre positioner: alle notifikationer, prioriterede notifikationer og stille, så man hurtigt kan justere indstillingen uden at aktivere skærmen.

OnePlus 3

Det er et nik til Apple’s mute-knap på iPhone, og det er noget, som vi fandt meget nyttigt, mens vi brugte OnePlus 3 – især når det handlede om hurtigt at sætte telefonen på lydløs under møder og biograf-ture.

På den anden side af telefonen, finder man den kombinerede tænd/sluk- og låseknap, som befinder sig lige under den dobbelte SIM-skuffe. Og ja, OnePlus 3 kan håndtere to SIM-kort. På visse andre enheder, såsom Huawei P9, fungerer den ekstra SIM-port også som et microSD-stik, men det er ikke tilfældet her – som nævnt er der ikke mulighed for at tilslutte ekstra lagerplads.

Forklaringen fra OnePlus' Pei på, hvorfor producenten fortsat ikke tilbyder muligheden for ekstra lagerplads, er at det handler om brugeroplevelsen.

OnePlus 3

"MicroSD er et stort ønske [fra vores fans]," forklarede Pei, "men det er ikke et godt ønske. Det giver ikke en god brugeroplevelse". Ikke alle vil være enige i denne betragtning, men det er altså overvejelserne hos OnePlus.

Knapperne er velplacerede, og så længe ens hænder er store nok til at holde om OnePlus 3, vil man være i stand til at ramme dem uden problemer, når man bruge telefonen med en hånd.

Det er ikke noget på den øverste kant, men på den nederste finder man højttaler-grillen, et USB-C-stik og et hovedtelefonstik – OnePlus er ikke indstillet på at droppe det gamle 3,5mm jackstik endnu – til forskel fra Motorola med deres Moto Z

OnePlus 3

På bagsiden bringer den let buede ryg og antenne-båndene i toppen og bunden af telefonen mindelser om HTC One M9, mens den firkantede kamera-forhøjning har noget Samsung Galaxy S6 over sig.

Det er et behageligt design, omend en smule underspillet, og den buede ryg betyder, at OnePlus 3 ligger godt i hånden, så man har et godt greb om den store telefon.

OnePlus 3 er en telefon, som er meget behagelig at bruge, og at kigge på. Den er ikke kompliceret på nogen måde, og dens enkelhed er i virkeligheden en af dens styrker. På den måde minder den om Apple’s iPhone-design, selv om den buede ryg slår den flade udgave på det Cupertino-baserede firmas telefoner.

På design-fronten har OnePlus altså gjort noget ganske specielt. OnePlus 3 ser ikke malplaceret ud ved siden af smartphones som iPhone 6S, Samsung Galaxy S7, HTC 10 og LG G5, og alligevel koster den kun omkring det halve af disse modeller.  

John McCann
Global Managing Editor

John joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.